VEJLBY-RISSKOV HALLEN

VEJLBY-RISSKOV HALLEN står for udlejningen af 3 haller, 2 gymnastiksale samt fest- eller mødelokaler:

IDRÆTSFACILITETER
Hal 1 er en opvisningshal med plads til 1152 tilskuere, der gennem årene har lagt gulv til mange store begivenheder. Til daglig danner hallen rammen om blandt andet Bakken Bears og Skovbakken håndbold, mens Skovbakken Veteraner og Risskov Gymnasium benytter sig af hallen i dagtimerne.
Hal 3 og 4 er træningshaller med begrænset tilskuerplads, der lægger gulv til håndbold, basket og volleyball i aftentimerne og veteranerne i dagtimerne. 
Det er også muligt at leje vores 2 gymnastiksale med tilhørende gymnastikudstyr: pilatesbolde, trx-slynger, måtter, sjippetove, hulahop mm.
Både haller og sale er til leje, når der ikke er aktivitet.

FEST- OG MØDELOKALER
Margeritsalen er et konference- og festlokale med plads til 250 personer, trådløse mikrofoner, visualizer og power point.
Syrensalen har kapacitet til ca. 110 personer med adgang til køkken og trådløst internet.
For begge sale gælder, at du kan vælge "forsamlingshusmodellen", hvor du alene lejer lokaler, inventar, køkken, service m.v. og selv medbringer mad og drikkevarer, eller du kan til konkurrencedygtige priser købe vin, spiritus, øl og vand hos os. Der er som standard mulighed for musikanlæg og køkkenadgang. Derudover tilbydes borde, stole, duge, tallerkener, bestik og scene efter aftale.

VR CANTINA
Der er også mulighed for at leje fodboldafdelingens cafeteria, VR Cantina, til mindre selskaber. Kontakt Morten på mobil +45 30 29 58 07 for yderligere info. 

For mere info besøg Vejlby-Risskov Hallens webside, hvor du også kan se ledige haltider.
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
X