Bliv Frivillig

Som frivillig bliver du del af et socialt netværk, hvor du kan få venner for livet og en masse relevant erfaring med forskellige fagområder, men vi indrømmer også blankt, at vi har brug for din hjælp. De fleste aktiviteter i Skovbakken er drevet af frivillige kræfter, men du bestemmer selvfølgelig selv, hvordan du vil være frivillig. 

Du kan fx blive træner for et u10-hold eller være med til at skabe opmærksomhed om aktiviteterne i Skovbakken.  Lave aktiviteter for områdets expats eller organisere bemandingen af tidtagerbord og dommere til stævner. Tage imod billetter, sidde ved dommerbord, sende programmer ud, servere mad, stå ved ’posters’, sælge juletræer, registrere deltagere til motionsstævner eller stille boder op/ned, når vi holder bazar. De mest tapre er nok dem, der rydder op, når det hele er slut.

Vi forventer, at du bruger ca. 2-6 timer om måneden og gerne med smittende energi og humør. Til gengæld får du livslange venskaber, plads på Skovbakkens Wall of Frivillig-Fame og et velfortjent high-five. Du får også

- gratis mad og drikke til de arrangementer, du stiller op til som frivillig
- årets fede frivillig-t-shirt, som du kan rende rundt og blære dig i
- gratis adgang til Frivilligfesten med liveband, billig bar og ikke mindst samvær og hygge
- gratis adgang til udvalgte topkampe i Aarhus.

Lige meget hvad du vælger at hjælpe med, er din indsats som frivillig med til at gøre Skovbakken til et levende og sjovt fællesskab. 
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
X