Skovbakken Svømning byder velkommen til efterårssvømning 2017

tirsdag, 05. sep. 2017

 

Kære medlemmer. 

 

Vi har nu skudt den nye svømmesæsonen godt igang rundt om i alle svømmehallerne, og vi er glade for at se både nye og gamle medlemmer i vandet.

 

Vi oplever stor opbakning og lyst til at svømme og dyrke motion i vores svømmeklub.

Det er vi mægtig glade for. Her lidt ekstra information til jer:

 

Nye tiltag 

Til børn:

Barracuda, holdet for talenter, fra 7-9 år. Prøv kræfter med konkurrencesvømning. Træn to gange om ugen.

 

Flere børnehold på Vorrevangsskolen, nu både mandag og onsdag

 

Til voksne:

Fri langbanesvømning for studerende, med instruktør. På Århus svømmestadion hver søndag.

 

Langbanesvømning med program, og under kyndig instruktion fra træner. Kom og bliv bedre til stilarterne. På Århus  Svømmestadion hver søndag.

 

Se alle vores hold og tilmelding via hjemmesiden www.skovbakken.dk/svoemning

 

Forældre i svømmehallen

Forældre er meget velkomne i svømmehallen den første og sidste undervisningsgang i sæsonen. Ellers beder vi forældre opholde sig udenfor svømmehallen mens der er undervisning.

Vi vil gerne bede forældre om at aflevere og hente jeres børn ved bassinkanten. Så alle børn kommer godt ind og ud af træningspasset. 

Alle venter med at gå i vandet til trænerne giver signal.

Skulle der være behov for at tale med trænerne, opfordrer vi til at tage en snak med dem efter den sidste træningstime den pågældende dag.

 

Rent badevand

Det er lækkert at svømme i rent, bakteriefrit vand - så hjælp os:

Vask hele kroppen grundigt, uden badetøj på, og håret med sæbe inden du går i svømmehallen. Undgå at bære smykker.

Benyt meget gerne en badehat. Den holder håret samlet og så varmer den tilmed.

 

Brug af mobiltelefoner og tablets

Mobiltelefoner og tablets må ikke benyttes i svømmehallen eller omklædningsrum.

 

Opdater jeres egne medlemsoplysninger 

Da vi sender alle oplysninger om arrangementer, aflysninger og gentilmelding til næste sæson ud via Conventus og mailsystemet, er det vigtigt, at disse oplysninger er korrekte. Vi oplever at få mails retur, og det betyder, at vigtige oplysninger kan gå tabt. Kontaktoplysningerne kan altid rettes ved at logge ind på jeres profil.

 

Frivillig i Skovbakken Svømning

Noget for DIG at give en ekstra hånd med i Skovbakken Svømning?

Vi har altid brug for frivillige til at hjælpe med afvikling af vores stævner og klubarrangementer.

Eller kunne du tænke dig at blive træner på et voksen hold eller i AquaFitness ? Vi tilbyder oplæring/uddannelse og gode oplevelser, samt fri svømning på et af vores hold. Kontakt svømmeskolelederen på mail.

 

Skovbakken Svømning på Facebook

Følg med i hvad der sker i Skovbakken Svømning både i konkurrenceafdelingen og til motionssvømning. Her kommer generelle informationer om bl.a. klub arrangementer, aflysninger og nye tiltag mm.

Like/del vores Facebookside: Skovbakken Svømning.

 

Har I spørgsmål til klubben, kan I altid henvende jer på mailen: skovbakkensvmning@gmail.com. 

Eller I kan træffe svømmeskolelederen torsdage fra kl 16-19 i F lokalerne på Idrætshøjskolen, Vejlby Centervej 53, 8240 Risskov.

 

Vi ønsker jer alle nogle dejlige vand-oplevelser i efterårssæsonen 2017.

Velmødt i Skovbakken Svømning.

 

Tina Nygaard

Svømmeskoleleder

 
 
 
 
 
Tags:
Kategori: