Prøve træning på talent!!

fredag, 14. apr. 2017

Talentholdet inviterer til åben prøvetræning lørdag d. 6. maj.

Hej svømmere i Skovbakken Svømmeklub

På talentholdet vil vi gerne invitere til åben træning lørdag den 6. maj på Idrætscentret. Vi mødes udenfor indgangen, hvor vi starter klokken 10.30 med forskellige lege udenfor. Klokken 11.00 går vi i svømmehallen, hvor vi skal afprøve massere af sjove aktiviteter. Klokken 12.15 slutter dagens træning. På dagen vil der også være mulighed for at deltage i et kort infomøde fra 12.15-12.30, mens svømmerne klæder om. Her er der mulighed for at høre lidt mere om talentholdet.

Tilbuddet er for dig der elsker vand og godt kunne tænke sig at svømme mere end 1 gang om ugen. Ønsker man efter dagen at fortsætte på talentholdet kan man tilmelde sig ved at skrive en mail til Simon Hansen (mail forefindes nederst på siden), men det er helt uforpligtende at møde op. For at kunne deltage skal du være en af følgende årgange:

Piger: årgang 2008/2009

Drenge: årgang 2007/2008

 

Rent praktisk vil man, hvis man siger ja til at fortsætte på talentholdet, komme til at svømme på følgende tidspunkt:

Mandag (Ellevangskolen) 17.30 - 19.30:

Dryland (På land), inde 17.30 - 18.30

Vandtræning 18.30 - 19.30

 

Lørdag (Vejlby-Risskov Idr.) 10.30 - 12.15:

Dryland (På land), ude 10.30 - 11.00

Vandtræning 11.00 - 12.00

Udstrækning 12.00 - 12.15

Hvis der er nogle spørgsmål så send en mail til simonamhansen@hotmail.com

Vi glæder os til at se jer :)

Mvh Jesper, Peter og Simon

Trænere på Talentholdet

Tags:
Kategori: