Herre - Oldboys

Skovbakken gymnastik - Old boys

Gymnastik for old boys herrer foregår i Skovvangskolens drengesal, Skovvangsvej 150 - 8200 Århus N

Du tilmelder dig når som helst i sæsonen. Tilmelding sker i gymnastiksalen i forbindelse med vores træning.

Træningstider for gymnastik
I september træner vi en gang om ugen:
Tirsdag i tidsrummet 18:00 - 19:00

Fra oktober træner vi to gange om ugen:
Tirsdag i tidsrummet 18:00 - 19:00 og
Torsdag i tidsrummet 18:00 - 19:00

Yderligere oplysninger ved henvendelse til:
Ulrich Friborg
Hans Egedesvej 71
8200 Århus N
Tlf: 2047 9415

Carl Otto Johansen
Kantorparken 39
8240 Risskov
Tlf: 8621 2439
Tlf: 2536 0439

Hvem er vi
Atletik Old Boys var oprindelig en del af atletikafdelingen. For en del år siden blev vi selvstændige med egen bestyrelse og økonomi. Det har siden vist sig at være en god ide, da der ikke er nogen atletikafdeling i Skovbakken mere.

Aktiviteterne har i alle årene været de samme. Det er gymnastik om vinteren. I rigtig mange år tirsdag og torsdag på Skovvangskolen. Dertil kommer muligheden for at tage idrætsmærket om sommeren.

Der er selvfølgelig kun mandlige medlemmer i Old Boys. Men en kvindelig deltager er der, for instruktøren har i de sidste år været en kvinde.

Skovbakkens værdier: respekt, åbenhed, helhjertethed og fællesskab for dem, der vil, præger vor lille afdeling. Vi er en meget uensartet flok. Det mest ensartede er nok hårpragten, der enten er tynd eller grå. Vi mødes selvfølgelig for at motionere, men en meget vigtig del er samværet.

Der er træning tirsdag og torsdag 18:00 til 19:00, og alle kan være med. Vi har for eksempel to meget aktive medlemmer over 80 år. Hvis man vil deltage for at få sved på panden, kan man sagtens få det, og hvis man kun vil røre sig lidt og sludre lidt med makkeren, så er det også ok.

Tirsdag træner vi de store muskelgrupper og får lidt ekstra belastning ved hjælp af forskellige småredskaber. Vi laver alle det samme godt hjulpet på vej af vores kvindelige instruktør.

Torsdag træner vi sammen to og to, styrketræning, hvor vi udfører øvelsen i et par minutter, og efter lidt løb eller en lille pause videre med næste øvelse.

Sæsonen starter altid med træning en gang om ugen i september, derefter to gange om ugen indtil april, hvor vi slutter af med generalforsamling og afslutningsfest.

I april, maj og juni måned er der mulighed for at tage idrætsmærket. Gymnastikprøven foregår på Skovvangskolen. Udholdenhedsprøven klarer de fleste med gang eller cykling.
Atletikprøverne aflægges på Skovbakkens baner.

...så synes du, at det er da værd at prøve, så mød op! - Og så fås det ikke meget billigere i Århus.